OL-guldvinder død: Styrtede i døden fra tredje sal

Den new zealandske sportsstjerne Simon Charles Dickie styrtede i døden fra en balkon i tredje sals højde. Han blev bare 66 år - og huskes for sine pragtpræstationer under tre olympiske lege.

Udgivet Opdateret

Den ikoniske sportsmand Simon Charles Dickie er død i en alder af 66 år – den populære superstjerne styrtede i døden fra tredje sal.

Han vandt tre olympiske medaljer for New Zealand ved legene i henholdsvis Mexico (1968), München (1972) og Montreal (1976).

Faktisk var Simon Charles Dickie bare 17 år, da han – sammen med tre andre roere og en styrmand – ramte toppen i 1968 og hentede guld til hjemlandet.

Har vundet tre medaljer

Den new zealandske båd slog overraskende – men også overbevisende – den østtyske i finalen med næsten tre sekunder.

Det særlige ved sejren var også, at de fem sportsmænd aldrig før havde konkurreret sammen.

Distancen i “firer med styrmand”, som ikke har været en del af OL-programmet siden 1992, foregår over en distance på 2000 meter.

Ved legene i München og Montreal foregik dysten i “otter med styrmand” – og her vandt Simon Charles Dickie henholdsvis guld og bronze.

Faldt ned fra tredje sal

Han blev født i 1951 i Waverley i Taranaki på New Zealand.

Han er en af bare ​​femten New Zealanders, der har vundet to eller flere olympiske guldmedaljer.

Simon Charles Dickie var – efter han sagde farvel til sporten – indehaver af et event-firma i Taupo.

Han døde onsdag den 13. december 2017 efter han ved et uheld faldt fra en balkon på tredje sal.

Powered by Labrador CMS