Politi advarer om ondsindet computer-angreb

Rigspolitiets nationale Cyber Crime Center, N3, advarer Mac-brugere om en ondsindet app, der giver kontrollen over computeren til Tor-netværket.

Udgivet Opdateret

Rigspolitiets nationale Cyber Crime Center, N3, advarer nu Mac-brugere om et ondsindet angreb, der undergraver computeres sikkerhed og gør det muligt at bruge private computere som en del af et botnet – eller ganske enkelt at udspionere brugeren.

Advarslen kommer efter sikkerhedsfirmaet Bitdefender er gået ud for at advare om en ondsindet app, der overgiver kontrollen over Mac-computeren til kriminelle via Tor-netværket.

Den farlige software hedder EasyDoc Converter.app. EasyDoc udgiver sig for at være en fil-konverter men installerer en malware, der undergraver sikkerheden på computeren.

Særlig farligt

– Denne type malware er særligt farligt, da det er svært at opdage og tilbyder angriberen fuld kontrol over computeren, siger Tiberius Axinte, teknisk leder ved Bitdefender Antimalware Lab ifølge The Registre.

– Eksempelvis kan en person låse dig ude af din bærbare computer, afpresse dig eller forvandle din bærbare til et botnet til at angribe andre enheder. Mulighederne er uendelige, siger Tiberius Axinte.

Brug sikkerhedsprogram

Mac malware er ikke så almindeligt. Derfor er det dog alligevel ifølge Bitdefender en god ide at bruge et sikkerhedsprogram – såsom frit tilgængelige BlockBlock – til at fange den farlige software.

Newsbreak.dk har forsøgt at få en kommentar fra Rigspolitiets nationale Cyber Crime Center, N3, men de har ikke haft mulighed for at besvare vores henvendelse. På Twitter har N3 dog udsendt denne advarsel:

Powered by Labrador CMS