Politiet havde travlt med 421 sager på to dage

Politiet var massivt til stede i det syd- og sønderjyske - og det gav pote.

Politiet havde mere end travlt med bødehæftet. Arkivfoto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Det er sjældent stille hos politiet og hos Syd- og Sønderjyllands Politi havde man i sidste weekend en oplevelse, der på alle plan bør have givet sved på pander. Der var lige sager til op over begge ører for færdselspolitiet, der lavede en større trafikindsats henover weekenden.

Den store indsats kom i samme weekend, som der var Danmarks Hurtigste Bil-arrangement på Padborg Park, altså den 31. maj til den 2. juni.

– Politiet var til stede med både videooperatører, patruljer samt med Automatisk Trafikkontrol (ATK), hvoraf en del af indsatsen fokuserede på trafikken til og fra arrangementet. Og Syd- og Sønderjyllands Politi havde i tilgift fået bistand fra andre kredse i forbindelse med indsatsen, lige som Motorstyrelsen og en bilinspektør også bistod, skriver Sydjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Langt største den af de mere end 400 sager drejede sig om for høj hastighed. Det hurtigste som politiet registrerede var en bil, der kørte 145 kilometer i timen på landevejen. Derudover blev en 15-årig dreng afsløret på landevejen i et ‘lånt’ køretøj med 118 kilometer i timen. De kuriøse sager væltede ind, da en bilist blev taget med 100 kilometer i timen på landevej, men her virkede fodbremsen slet ikke.

– Det er meget positivt, at vi udelukkende har en enkelt sag om spirituskørsel i år og slet ikke nogen sager om narkokørsel. Omvendt kniber det stadigvæk med at lette foden fra speederen, lige som der er overraskende mange bilister, der har fejl og mangler på deres køretøj, og hvor bilen skal indkaldes til syn. Her er der plads til forbedring. Uanset, hvor god du er til at køre bil, er du ikke bedre end køretøjets tilstand, understreger vicepolitiinspektør Knud Reinholdt fra Syd- og Sønderjyllands Politis Færdselsafdeling i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter under videoen.

421 sager

I alt registrerede politiet 421 sager, hvoraf de 51 var i ATK-regi.

Sagerne omfatter en række overtrædelser af dels færdselsloven, dels andre love:

  • Et enkelt tilfælde af spirituskørsel
  • 45 personer fik et klip i kørekortet (35 bilister, 10 motorcyklister)
  • 4 personer fik frakendt retten til at køre bil/motorcykel (3 bilister, 1 motorcyklist)
  • 27 personer fik betinget frakendt retten til at køre bil/motorcykel (25 bilister, 2 motorcyklister)
  • 96 bilister får deres køretøj indkaldt til syn, mens politiet konstaterede fejl og mangler på yderligere 103 køretøjer
  • Derudover var der bl.a. sager om manglende brug af sikkerhedssele samt overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen
Powered by Labrador CMS