Politiet massivt til stede: Bomberyddere tilkaldt
Københavns Politiet undersøger onsdag eftermiddag et mistænkeligt forhold ved den amerikanske ambassade i København
Opdatering: Politiet er nu færdige med undersøgelserne på stedet – men har ikke oplyst nærmere om årsagen.
Politiet undersøger i øjeblikket et mistænkeligt forhold ved Den Amerikanske Ambassade ved Dag Hammarskjölds Allé i København.
Det oplyser Københavns Politi på Twitter onsdag eftermiddag.
Dag Hammarskjölds Allé er spærret i øjeblikket, og ifølge Politiken er der netop ankommet en bomberydder til stedet.
Ifølge Ekstra Bladet er ammunitionsstyrker på plads, og avisen skriver, at bomberobotten Rulle-Marie er ankommet.
– Vi har pt. ikke nogen tidshorisont, så søg andre veje ind eller ud af byen, skriver politiet på Twitter.
Hovedstadens Beredskab er også til stede, oplyser det på Twitter.
En række skurvogne, der ligger tæt på, er evakueret ifølge Ekstra Bladet.
Newsbreak.dk følger sagen…
Se billeder fra stedet i galleriet ovenfor artiklen.
Vi har spærret Dag Hammerskjolds Alle af ud for den Amerikanske Ambassade, medens vi undersøger et mistænkeligt forhold. Vi har ikke pt. nogen tidshorisont, så søg andre veje ind eller ud af byen. #politidk
— Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) February 17, 2021