Prins Nikolaos træder i mosters kreative fodspor

Dronningens nevø viser kreativt fotoarbejde på eksklusiv London udstilling

Udgivet Opdateret

Se flere fotos i galleriet ovenfor

Dronning Margrethe er ikke den eneste i den danske kongefamilie, der har store kreative evner. Det gælder i høj grad også majestætens nevø, prins Nikolaos af Grækenland og Danmark.

Prinsen, der er søn af dronning Anne Marie og kong Konstantin II af Grækenland, udfolder sine evne med sit fotografiapparat og skal nu udstille nogle af sine værker på den eksklusive ‘London Design Biennale’ udstillingen, der samler en række af verdens fremmeligste designere og designinstitutioner.

Fordybende lysinstallationer

Det meddeler prinsen selv på sin Instagram-profil.

– Ved hjælp af ‘fordybende lys-installationer’ undersøger jeg, hvordan pandemien har påvirket vores syn på den fysiske verden og vores plads i den. Hvordan vi er blevet tvunget til revurdere og ændre menneskelige relationer og opmuntret til at vende tilbage til vores rødder for inspiration, skriver prinsen i sit opslag.

Inspireret af besøg på Milos

I opslaget ser man også et fotografi han har med på udstillingen, et oliventræ, og skriver, at værket er inspireret af et besøg på den græske ø Milos.

Stolt prinsesse

Prinsens hustru, prinsesse Princess Tatiana, lægger på sin Instagram-profil ikke skjul på, hun er pavestolt af sin mand.

– Jeg kunne ikke være mere stolt eller mere begejstret over at se denne drøm blive til virkelighed, når Nikolaos udstiller på London Design Biennale. Dette år har været udfordrende men også lærerigt, skriver hun.

Langt fra første gang

Det er langt fra nyt for prins Nikolaos at udstille sine fotografiske værker.

Han udstillede for eksempel på en én-dags udstilling hos auktionshuset Christies i London i 2015 og i marts 2019 kunne man se hans udstilling ‘Himmelsk Koregrafi’ i Rundetårn i København.

London Design Biennale London løber af stablen i Sommerset House i det centrale London i dagene fra tirsdag den 1. til søndag den 27. juni.

Se flere fotos i galleriet ovenfor

Powered by Labrador CMS