Skip to main content

Rekordmange fødevarer kaldes tilbage: – Ærgerligt hver gang

I 2015 blev der ifølge Fødevarestyrelsens statistikker sat rekord for, hvor mange fødevarer, der måtte trækkes tilbage. 2016 er godt på vej i samme retning.

Det kan se ulækkert ud med mug på fødevarer. 2015 satte rekord for tilbagekaldelser. 2016 hænger godt i. Foto: Wikimedia

Det kan se ulækkert ud med mug på fødevarer. 2015 satte rekord for tilbagekaldelser. 2016 hænger godt i. Foto: Wikimedia

231 gange måtte Fødevarestyrelsen i 2015 sende mail ud til forbrugere og presse om at en virksomhed i Danmark måtte krybe til korset og kalde en eller mange fødevarer tilbage. Det tal er rekordhøjt ifølge styrelsens egne statistikker. Faktisk er det lige knap 100 gange mere end året før. I år er vi allerede godt på vej til endnu en rekordsæson.

Indtil videre er 76 partier af fødevarer kaldt tilbage af den ene eller den anden grund. Fødevarestyrelsen arbejder med to kategorier. Sundhedsskadelige fødevarer og så de, der er uegnet til konsumering. Det oplyser beredskabschef i Fødevarestyrelsen, Nikolas Kühn Hove til Newsbreak.dk.

– Det er selvfølgelig ærgerligt, hver gang en fødevare ikke lever op til de høje krav, vi har i Danmark. Jeg har ikke noget grundlag for at konkludere på, hvad årsagerne til den store stigning i tilbagekaldelser er. Jeg kan dog bare konstatere, at der ér en markant stigning – ikke bare i Danmark, men i hele EU, siger han.

Et system vi kan stole på

Med 76 tilbagekaldelser bare i år – svarende til mere end tre om ugen – skorter det ikke på iltre kommentarer fra offentligheden. Flere af dem kan vi selv konstatere, når vi her på Newsbreak formidler disse tilbagekaldelser. Beredskabschefen ser dog helt anderledes på det.

– Det er sjældent en hel produktserie, der trækkes tilbage. Ofte er det ét parti, der er konstateret problemer med, og det er jo faktisk positivt, at varer kaldes tilbage. Det betyder netop, vi har et system, man kan stole på. Det tyder også på, vi har nogle meget ansvarlige virksomheder i landet. Det omvendte ville være langt værre, siger Nikolas Hove.

Hovedparten af de mange tilbagekaldelser sker på frivillig basis, hvor en virksomhed kontakter Fødevarestyrelsen, og så ruller kontrolorganet ellers ud. Virksomheder har sågar pligt til at meddele styrelsen om fejl, og når en sådan melding indgår, rykker fødevareinspektørerne ud og fører kontrol.

– Vi kontrollerer hele leddet – fra (dansk) producent eller importør til detail-virksomheden, fortæller beredskabschefen.

Fælles lovgivning

Den opmærksomme læser vil nok lægge mærke til, at der mangler et led i ovenstående kæde. Det drejer sig om udenlandske producenter. Her er det nemlig ikke den danske fødevarestyrelse, der kontrollerer forholdene og problemer med varerne.

– Er det en vare importeret fra et andet EU-land, så gælder den nøjagtig samme lovgivning som i Danmark. Vi har et fælles IT-system, hvor vi opretter en meddelelse til pågældende lands myndighed om, at vi har brug for, de tager ud og tjekker en producent og/eller en vare. Det gælder naturligvis også, hvis en dansk vare eksporteres, oplyser Nikolas Hove.

EU-systemet hedder Rapid Alert System for Food and Feed (RASFF) – løst oversat til notifikationssystem for fødevarer og foder – og på systemets egen hjemmeside fremgår det, at systemet blev oprettet for at forbedre samarbejde og kommunikation mellem EU-lande.

Sundhedsskadelige fødevarer

Som tidligere nævnt i denne artikel er der to kategorier for tilbagekaldte fødevarer. De, der er uegnet til indtagelse og så er der de direkte sundhedsskadelige. Altså de produkter, der er til fare for vi mennesker. Med sidstnævnte går det hele naturligvis lidt stærkere. Med egne ord beskriver chefen det som, at Fødevarestyrlsen skrider “voldsommere til værks”.

– Det er klart, at sagsbehandlingen er en del hurtigere, hvis vi har et produkt, der er til fare for sundheden, siger han.

Alle virksomheder i Danmark, der har med fødevarer at gøre, har underretningspligt til Fødevarestyrelsen, hvis de registrerer et problem eller en uregelmæssighed. Sker det ikke, og registreres disse alligevel, så har styrelsen magt til at påbyde en virksomhed til at skride til handling. Nogle tilfælde af tilbagekaldelser kan også medføre bøder.

– Alle eventuelle sanktioner vurderes individuelt, siger Nikolas Hove uden at ville uddybe det nærmere. Han og Fødevarestyrelsen har dog det, han kalder “ret vide rammer”.

Og nu vi er ved det, så kan vi da lige fortælle, hvilken fødevare der senest er kaldt tilbage. Det er nemlig Barrit Mejeri, der 19. maj kaldte Endelave Øko hvidløg-flødeost tilbage, da der er konstateret skimmel i nogle af pakningerne. Produktet er solgt i Irma og er mindst holdbar til 1. november 2016. Den falder i øvrigt i kategorien for uegnet til indtagelse.

Del din kommentar