Rent Brøndby-show

Brøndby gav Lyngby en fodboldlektion, da de blå-gule søndag var på besøg

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet Opdateret

Brøndby var klasser bedre end Lyngby, da topholdet her til eftermiddag tog en 4–0–sejr på Lyngby Stadion.

Værterne startede ellers kampen ganske stærkt, men formåede ikke at bringe sig foran, hvilket skulle koste dyrt.

Kevin Mensah og Jesper Lindstrøm scorede nemlig indenfor fem minutter omkring den halve times spil, og derfra cruisede Brøndby til pause med en 2–0–føring.

Efter pausen lagde Lyngby igen fint fra land, men da Jesper Lindstrøm et kvarter inde i anden halvleg fandt en fri Simon Hedlund, afgjorde svenskeren reelt kampen.

Det slukkede lyset i Lyngby–spillerne, der endda måtte se Andrija Pavlovic gøre ondt værre med yderligere en Brøndby–scoring inden lukketid.

Brøndby er dermed fire point foran FC Midtjylland inden Ulvenes møde med AC Horsens.

Lyngby er fortsat næstsidst i tabellen.

Powered by Labrador CMS