Maria og Bea aflyser: Ramt af endnu et dødsfald

Nyt dødsfald tvinger X Factor hiphop-darlings til at aflyse tour med X Factor-karavanen.

Udgivet Opdateret

I marts måned valgte hiphop-duoen Maria og Bea af egen vilje at forlade X Factor, da Beas far pludselig døde af en hjerneblødning. Nu tvinger et endnu et dødsfald dem til nye afbud, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Duoen skulle have optrådt ved “Open by night” i Holstebro fredag aften.

Det er Beas farfar, der er død, og hun er derfor til begravelse i Litauen. Nyheden  om dødsfaldet kom i slutningen af sidste uge, hvor duoen skulle have optrådt med X Factor-karavanen rundt omkring i landet.

– Det bevirkede, at vi måtte aflyse de diskoteksjob, de havde i weekenden og frem til den kommende weekend. Vi ved ikke, hvornår hun er tilbage, og om hun overhovedet bliver klar. Der er jo her ikke tale en kunstner, der bare stiller sig op på en scene og er klar. Disse X Factor-deltagere er helt nye og har aldrig prøvet at optræde på denne måde, siger Ulrik Hinsch fra RW Event, der står for booking og koordinering af fredagens koncerter.

Maria og Bea var flere gange de tredje mest populære aktører blandt X Factor-seerne, viser offentliggjorte stemmetal.

I stedet for de to piger er en anden X Factor deltager, Gina Michaels, trådt til ved koncerten i Holstebro, hvor også Benjamin og Echo optræder.

Powered by Labrador CMS