Skip to main content

Sådan får du Netflix med 80-90 procent rabat – der er bare et alvorligt problem

Det er næppe lovligt.

Netflix for de retskafne. Det kan også lade sig gøre at tiltuske sig en “ulovlig” udgave langt billigere, men det synes politiet er en dårlig idé. Ordensmagten anbefaler, at man holder øje med et par ting, før man køber. Klik videre og se, hvad det er. Foto: Scanpix
Netflix for de retskafne. Det kan også lade sig gøre at tiltuske sig en “ulovlig” udgave langt billigere, men det synes politiet er en dårlig idé. Ordensmagten anbefaler, at man holder øje med et par ting, før man køber. Klik videre og se, hvad det er. Foto: Scanpix
Når man som bruger går ind på en side, der ikke er den officielle udbyders side, bør man være mistænksom, lyder det fra politiet. Foto: Scanpix
Når man som bruger går ind på en side, der ikke er den officielle udbyders side, bør man være mistænksom, lyder det fra politiet. Foto: Scanpix
Hvis man får varen tilbudt til en pris, der er langt under normal standard, bør man være på vagt. Foto: Scanpix
Hvis man får varen tilbudt til en pris, der er langt under normal standard, bør man være på vagt. Foto: Scanpix

Netflix og andre streamingtjenester drøner fremad i popularitet. Antallet af betalender brugere er på himmelflugt, mens almindelige TV-pakker bliver mere og mere unormale at have.

Den slags vækker naturligvis også interesse hos de mere lyssky typer, og det er faldet DR for øje ved selvsyn. I en artikel på DR.dk fortæller en ung mand ved navn Thomas, hvordan han har købt sig til både serie-, film- og musik-tjenester med op til 80-90 procent i “rabat”.

Politiet er dog af den overbevisning, at det næppe kan have sin rigtighed, at den slags kan lade sig gøre på lovlig vis. Her i består problemet altså.

Billigt og let

Måden, der hele fungerer på, er via lettilgængelige hjemmesider, hvor almindelige mennesker kan shoppe løs mellem diverse abonnementstjenester og for ganske få penge lægge i kurven og streame løs.

Der efter modtager køberen – når der er betalt – login til den eller de valgte tjeneste(r). Men brugernavn og kodeord er næppe deres eget. Der er efter alt at dømme tale om stjålne brugeroplysninger. Pengene havner altså i svindleres hænder.

Chefen for Viaplay, Flemming Fjeldgaard, fortæller til DR.dk, at man som handlende ved de lunkne hjemmesider sender sine penge i hænderne på folk, hvis formål er ukendt.

– Vi ved ikke, hvad pengene bliver brugt til, og man kan ikke være sikker på, hvilke kriminelle formål man støtter ved at betale til de tjenester, siger han til DR.

Politiet kender det ikke

Vicepolitiinspektør Michael Lichtenstein fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet siger til DR Nyheder, at han ikke kender meget til denne form for køb og salg af stjålne kodeord.

Af samme grund ved politiet heller ikke, hvordan det kan gå til, at brugernavne og kodeord bliver tyvstjålet fra intetandende og lovlydige streaming-brugere.

– Enten er de pågældende tjenester blevet hacket af nogle onde forbrydere, som deler deres signal ud og tager betaling for det. Det kan også være enkeltbrugere, som er blevet hacket, og så er deres profiler blevet delt. Og det kan være, at nogen har købt adgang og videreformidler signalet til en større gruppe, siger Lichtenstein.

Han lægger i øvrigt vægt på, at hvis man vælger at købe den slags – formodentlig ulovlige – adgange, så kan man godt risikere, at politiet en dag banker på døren. Han kalder det – efter det oplyste – “klart ulovligt”.

Del din kommentar