Sådan undgår du, at ”dr. Google” skræmmer dig

Google-søgninger gør rigtig mange unødigt bekymrede - så drop selvdiagnosticeringen, og koncentrer dig i stedet om at få mest muligt ud af dit lægebesøg.

En Google-søgning på symptomer resulterer ofte i råd fra selvbestaltede eksperter frem for egentlige fagfolk. Som patient og forbruger er det svært at gennemskue, om de “gode” råd bygger på fakta eller personlige og muligvis tvivlsomme erfaringer, skriver læge og ph.d. Ida Donkin i sin bog “Sygt eller sundt”. KLIK VIDERE OG SE GODE TIPS TIL, HVORDAN DU FÅR EN EFFEKTIV LÆGETID. (Genrefoto) Foto: Robert Galbraith/Reuters
En Google-søgning på symptomer resulterer ofte i råd fra selvbestaltede eksperter frem for egentlige fagfolk. Som patient og forbruger er det svært at gennemskue, om de “gode” råd bygger på fakta eller personlige og muligvis tvivlsomme erfaringer, skriver læge og ph.d. Ida Donkin i sin bog “Sygt eller sundt”. KLIK VIDERE OG SE GODE TIPS TIL, HVORDAN DU FÅR EN EFFEKTIV LÆGETID. (Genrefoto) Foto: Robert Galbraith/Reuters
Udgivet Opdateret

Hovedet føles tungt, og energiniveauet er i bund for fjerde dag i træk.

Når du konsulterer Google, lyder meldingen, at det kan skyldes en hjernesvulst, stress, depression eller en anden alvorlig psykisk eller fysisk sygdom.

Men det kan også være, at det skyldes et par dage med dårlig nattesøvn, eller at du har drukket for lidt væske, siger Ida Donkin, der er læge og forfatter til “Sygt eller sundt”.

I bogen sætter hun fokus på sundhedsråd og misinformation på nettet.

– Det er helt okay, at man reagerer. Men når man søger på nettet, ender man ofte med at blive unødigt bekymret, siger hun og tilføjer:

– For Google sætter unødigt fokus på de alvorlige og sjældne årsager til helt almindelige tilstande og symptomer.

I galleriet ovenfor kan du se råd til, hvordan du får en effektiv lægetid.

Undersøgelse bakker op

Det bakker en Epinion-undersøgelse fra 2017 op om. Her svarede fire ud af ti, at søgeresultaterne på nettet gjorde dem endnu mere bekymrede – og hos 75 procent af dem viste bekymringen sig at være helt uden grund.

– Så vær kildekritisk, når du søger, siger Ida Donkin og anbefaler, at du holder dig fra debatfora og i stedet søger helbredsinformation fra fagsider som sundhed.dk.

– Og gå til lægen, hvis du er i tvivl om, hvad du fejler, opfordrer hun.

Her er problemet til gengæld, at der i en travl lægepraksis typisk kun er afsat omkring 10-15 minutter til hver patient. Og det er ikke altid tid nok. Men du kan selv gøre meget for at gøre tiden hos lægen mere effektiv.

– Sørg for at få forberedt lægesamtalen rigtig godt, råder Ida Donkin og bakkes op af speciallæge Hans Christian Kjeldsen, der kommer med gode råd i Patienthåndbogen på sundhed.dk.

Det kan du blandt andet gøre ved at skrive dine spørgsmål ned hjemmefra og rangere dem efter vigtighed, så du er sikker på, at du får de svar, du har brug for.

– Noter også symptomer og stikord, som kan beskrive dine gener. Når du kommer ind til lægen, kan du se på papiret for at sikre dig, at du husker det hele, skriver speciallægen.

Vær ærlig overfor lægen

Det er vigtigt, at du er ærlig over for lægen og får alle dine bekymringer på bordet. Ellers risikerer du at gå derfra med uforrettet sag og ende på Google alligevel.

– Og så er det, at nogle ender på uhensigtsmæssige netsider eller i hænderne på alternative behandlere, som kan tilbyde den nærvær, lægerne ikke kan, men hvor behandlingens virkning og bivirkninger ikke er testet ordentligt, siger Ida Donkin.

– Det kan blive en dyr fornøjelse på baggrund af symptomer, der faktisk ikke var tegn på sygdom, tilføjer hun.

Det samme forbehold skal du have med naturmedicin, som – selv om navnet antyder, at det er helt naturligt – tilmed kan være farligt, hvis du mikser det med anden medicin.

Powered by Labrador CMS