Sankthansaften: Sådan bliver vejret

Sådan bliver vejret sankthansaften. Kan du huske, hvordan det har været de sidste 10 år?

Udgivet Opdateret

Skal du synge med på Midsommervisen og brænde en enkelt heks af? Så er det måske interessant at vide, om du skal iføre dig shorts eller regnfrakke?

Det kan du få svaret på her.

Men inden; kan du huske, hvordan sankthansvejret har været de sidste 10 år? Tænk tilbage – og klik dig gennem galleriet – her har vi samlet de sidste 10 års sankthans-vejr. (Kilde: DMI).

Artiklen fortsætter under videoen

Du har måske endda allerede glemt, at i 2018 var landet ramt af afbrændingsforbud, der gjorde det en kende svært at sende heksemutter til Bloksbjerg?

Vi kan også afsløre, at det er en del år siden, der har været, hvad DMI kalder for ‘perfekt sankthansvejr’.

Søndag er det sankthans. Og skal du selv sætte fut i bålet, er der en ting, du skal være opmærksom på, advarer Bolette Brødsgaard, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

– Vi er stadig i underskud med nedbør, så pas på bålet, siger hun.

Temperaturerne kommer til at ligge mellem 17 og 22 grader. I den ende, hvor det sagtens kan lade sig gøre at indtage maden udendørs. Måske dog med en lille trøje over skuldrene, opfordrer Bolette Brødsgaard.

Om natten tørt og klart, og temp. ned mellem 8 og 13 grader. Hele døgnet svag til jævn vind fra skiftende retninger.

Det bliver dog varmere

Selv om vejret sankthansaften – bliver til den lidt køligere side, så skal blot på den anden side af weekenden før det ændrer sig.

I weekenden kommer vinden fra vest og nordvest – det, som Bolette Brødsgaard kalder ‘det kølige hjørne’.

– Så vender den rundt og kommer fra syd og sydvest – fra Spanien og Middelhavet. Som en varmepumpe, der går i gang, siger hun.

Powered by Labrador CMS