SE LISTEN: Disse faresignaler skal du tage alvorligt i varmen

Især når det er varmt er det vigtigt at få nok væske, så man ikke bliver dehydreret. Se her, hvad symptomerne er på, at du er dehydreret - og hvad du gør for at undgå det.

Udgivet Opdateret

Når vejret er varmt, stiger risikoen for, at man bliver dehydreret. Det er derfor vigtigt, at man husker at få nok væske, da det i værste fald kan udvikle sig meget alvorligt, hvis man ikke får drukket nok.

Den helt simple løsning på dehydrering er naturligvis, at man drikker vand. Alligevel glemmer mange danskere at drikke nok, og derfor ses det af og til – især om sommeren – at personer bliver indlagt på hospitalet, fordi de er blevet dehydrerede.

Ifølge netdoktor.dk skal en normal rask person ved moderat fysisk aktivitet indtage mellem 1,5 og 2,5 liter vand om dagen. Det er vel at mærke ved normaltemperatur, så der skal mere vand til, hvis temperaturen er høj, og man derfor sveder mere.

Man indtager dog omkring en liter væske gennem den mad, man spiser, så det burde være nok at drikke omkring 1-1,5 liter vand om dagen ifølge netdoktor.dk.

Hvis man ikke har et overblik over, om man får drukket nok i løbet af dagen, er der en række faresignaler og symptomer, som din krop udsender, som du bør lytte til.

Du kan se symptomerne på væskemangel, der er udarbejdet af netdoktor.dk og magasinet Liv i galleriet ovenfor.

Det kan være livsfarligt at være dehydreret

Det er bestemt ikke uden konsekvenser, hvis man ikke får nok væske. Faktisk kan alvorlig dehydrering ifølge netdoktor.dk i værste fald vare livstruende.

Især ældre mennesker er i risikozonen for dehydrering, fordi de ofte tager vanddrivende medicin, ligesom vandindholdet i kroppen generelt falder, når man kommer op i årene.

Derfor anbefaler netdoktor.dk, at ældre mennesker drikker over 1,5 liter vand om dagen.

Postevand er ikke altid den bedste væske at indtage for ældre. Det kan du læse mere om i denne artikel:

Se her: Så meget væske skal du drikke i varmen

Bange for at blive dehydreret? Overdriv ikke

Hvis man er bange for at blive dehydreret, kan man måske blive fristet til at skylle det ene glas vand ned efter det andet i løbet af dagen.

Men det er heller ikke nogen god idé.

Ifølge netdoktor.dk kan et overdrevent væskeindtag føre til, at nyrerne ikke kan følge med, og at man derfor skyller vigtige mineraler ud af kroppen.

Powered by Labrador CMS