Hvor er prinsesse Sofia?

Svenskerne undrer sig over, at prinsesse Sofia ikke har vist sig i ugevis. Men der er nu en god forklaring

Udgivet Opdateret

Se flere fotos i galleriet ovenfor

I godt og vel en måned har der været ualmindeligt stille omkring svenske prinsesse Sofia.

Sidst man så noget til hende var da hun ledsagede sin svigermor, dronning Silvia, i forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten fra børneombudsmanden i april måned.

En god forklaring

Men ifølge Svensk Damtidning, der har været i kontakt med hoffet, er der nu en aldeles god forklaring på stilheden.

Prinsessen, der fødte sit og prins Carl Philips tredje barn, prins Julian, den 26. marts, benytter sig simpelthen af sin ret til barselsorlov.

– Prinsesse Sofia har tre små børn. Den yngste er kun to måneder gammel. Så hun bruger så meget tid som muligt hjemme i Villa Solbacken med børnene, forklarer informationschef ved hoffet, Margareta Thorgren, til mediet.

Arbejder digitalt

Svensk Damtidning skriver også, at planlægningen af prins Julians barnedåb, han er nu to måneder gammel, sandsynligvis er i fuld gang.

Men også, at intet endnu er officielt, og at dåben, som så meget andet, andet afhænger af hvilke corona-restriktioner, der er gældende, når den tid kommer.

Se flere fotos i galleriet ovenfor

Powered by Labrador CMS