Slik kaldes tilbage: Der er sket en fejl

Der mangler noget på pakken. Det kan få konsekvenser for en stor gruppe mennesker.

Udgivet Opdateret

De minder måske mest om morgenmad, der kan gøre mælken lidt chokoladelækker, der der Oreo Joy Fills.

Lige nu er der dog opstået et problem med de lækre, små snacks.

Derfor tilbagekaldes de nu.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det er firmaet Mondelez Danmark ApS, der altså tilbagekalder Oreo Joy Fills.

Det er fordi, produktet mangler dansk varedeklaration. Og da det indeholder flere allergener (se nedenfor), kan det altså medføre problemer, hvis man er allergisk over for en eller flere af dem.

Der er dog intet i vejen med selve produktet – kun deklarationen.

Poserne har en nettovægt på 90 gram
Bedst før dato: 22.08.2019
EAN-stregkode: 7622210859723

De er solgt i Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen, Dagli/Lokalbrugsen, Fakta, Irma, Coop.dk/Mad, Netto, Meny, Spar, Min Købmand, Letkøb, Superland, Sygehusets Minimarked Odense, Liva Stormarked.

Mondelez oplyser via mail til Newsbreak.dk, at det drejer sig om et begrænset antal – og ikke alle pakkerne i samme batch, der ikke har fået den danske varedeklaration på pakken.

De er dog forsynet med engelsk, tysk, hollandsk og fransk tekst.

Forbrugere, der lider af allergi overfor gluten, mælk og/eller æg, kan risikere at få en allergisk reaktion, hvis de spiser af produktet.

“Hvis man har en pakke Oreo Joy Fills Choco Caramel uden dansk tekst, kan vi hermed oplyse, at produktet indeholder allergenerne hvedemel, mælk, skummetmælkspulver, sojalecitiner og havrefiber”, oplyser Mondelez.

“Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det”, står der i pressemeddelelsen.

Powered by Labrador CMS