Smitteudbrud på TV2

TV2 Bornholm er ramt af et smitteudbrud af covid-19

TV2 ramt af mindre smitteudbrud. Foto: Scanpix.
Udgivet Opdateret

Den seneste uge er syv ansatte på TV2 Bornholm bekræftet smittet med coronavirus.

Det bekræfter administrerende direktør Jan Jørgensen over for TV2.

– Vi gennemførte torsdag obligatorisk kviktest af alle medarbejdere, og de var alle negative, siger han til mediet.

Fem af de syv er stadig syge med covid–19. Det fremgår ikke, hvilken afdeling de tilhører, eller hvor mange ansatte der samlet er på stedet.

Hold virusset væk

Sådan undgår du at blive smittet med coronavirus Covid-19:

– Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit.

– Brug mundbind

– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.

– Begræns den fysiske kontakt, og undgå håndtryk, kindkys og kram.

– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

– Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand, og bed andre tage hensyn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

Powered by Labrador CMS