Starter ny karriere

Natalia Bryant, datter af den afdøde basketball legende Kobe Bryant, starter karriere som model

Udgivet Opdateret

Natalia Bryant, 18-årig datter af den afdøde basketball legende Kobe Bryant, har netop skrevet kontrakt med det internationale modelbureau IMG Models. Det skriver blandt andet kendismagasinet TooFab.

Natalia Bryant bekræfter også selv nyheden i et opslag på sin Instagram-profil.

Se opslaget lidt længere nede.

Hun slår dermed følge med 21-årige Ella Emhoff, steddatter til USA’s ny vicepræsident Kamala Harris, som også netop har skrevet kontrakt med bureauet, der er blandt branchens absolutte giganter.

“Jeg føler mig mere end begejstret og er beæret over at være blevet en del af IMG-familien,” skriver Natalia Bryant blandt andet i sit Instagram-opslag.

Kontraktunderskrivelsen kommer godt et år efter hendes berømte far Kobe Bryant og lillesøsteren Gianna omkom i et tragisk helikopterstyrt ved byen Calabasas i Los Angeles-distriktet, USA.

Powered by Labrador CMS