Supermarked trækker kage tilbage: Dette skal du passe på

Lidl Danmark tilbagekalder Softcake med manglende dansk mærkning af allergenerne laktose, æg, soja og gluten.

Se de tre tilbagetrukne kager på de næste billeder.
Se de tre tilbagetrukne kager på de næste billeder.
Udgivet Opdateret

Supermarkedskæden Lidl trækker Softcake i tre varianter tilbage – det sker fordi Softcake er uden dansk varedeklaration og derfor kan udgøre en risiko for personer, der er allergiske over for laktose, æg, soja og gluten.

Det tilbagetrukne produkt er Softcake i tre varianter: Kirsebær, Blomme og Appelsin. Holdbarhedsdato: 01-03-2017, Produktionsvirksomhed: Bisquiva GmbH & Co., EAN-nummer: Kirsebær 20005566, Appelsin 20005573, Blomme 20706791, Nettoindhold: 300g.

Lidl Danmark skriver i en pressemeddelelse, at produktet ikke ikke sundhedsskadeligt, men eftersom det indeholder allergener og da det – med den udenlandske varedeklaration – ikke fremgår tydeligt, kan det udgøre en risiko for forbrugere med allergi overfor disse allergener.

Derfor opfordrer Lidl Danmark forbrugere, der er allergisk over for laktose, æg, soja eller gluten, til at kassere produktet eller levere det tilbage til nærmeste Lidl butik, hvor pengene tilbagebetales.

For personer der ikke er allergiske for laktose, soja, æg og gluten er der ingen sundhedsmæssig risiko forbundet med at spise Softcake.

Fødevareoverfølsomhed

* Fødevareoverfølsomhed er en unormal reaktion på indtagelse af én eller flere fødevarer

* Reaktionen opstår oftest i øjne, næse, lunger, hud eller fordøjelseskanalen

* Reaktionen viser sig i form af hudkløe, rødme, hævelser, vejrtrækningsbesvær, opkast, diaré og/eller mavesmerter

* Symptomerne opstår som regel hurtigt efter, at man har indtaget den/de pågældende fødevarer – typisk fra minutter til 1-2 timer efter, man har spist

* Symptomerne kan vare i 1-3 døgn

Kilde: Sundhed.dk.

Fødevarestyrelsen skriver i en pressemeddelelse, at den tilbagetrukne Softcake er solgt i butikker i hele landet.

Powered by Labrador CMS