Skip to main content

Syvårig kørt ned ved skole

En dreng er tirsdag blevet bragt på hospitalet, efter han blev ramt af en bakkende postbil.

Ulykken skete ved Tvis Skole. Foto: Google Maps

Ulykken skete ved Tvis Skole. Foto: Google Maps

En syvårig dreng er tirsdag blevet kørt ned ved Tvis Skole nær Holstebro. Det skriver TV Midtvest.

Ulykken skete klokken 14.47 tirsdag eftermiddag, da et postbud skulle bakke ved skolen. Postbuddet så ikke drengen og kom til ramme ind i ham, så han røg ind under postbilen ind til bilen kørte fremad igen. Øjenvidner fik standset postbuddet, der ikke havde set ulykken.

Drengen blev hastet til sygehuset. Han var ved bevidsthed under hele hændelsen.

– Meldingen lige nu er, at han er ikke i livsfare. Men vi arbejder stadig med sagen, så oplysningerne pt. er sparsomme, siger vagtchef Carsten Henriksen til TV midtvest.

Drengens forældre er blevet underrettet om ulykken.

Newsbreak.dk har uden held forsøgte at kontakte Midt- og Vestjyllands Politi for yderligere oplysninger om sagen.

Del din kommentar