To dræbt i førerløs Tesla

En Tesla - uden fører - kørte i høj fart af vejen i et sving og bragede ind i et træ i Texas

Udgivet Opdateret

To mænd blev dræbt i en tragisk ulykke lørdag aften, hvor en førerløs Tesla Model S i høj fart kørte af vejen i et sving og ramte et træ. Bilulykke skete i det nordlige Houston i staten Texas.

Tilsyneladende var bilen styret af software.

– Der var ingen i førersædet, konstaterede Cinthya Umanzor fra det lokale politi ifølge avisen The Guardian.

Bilen brød i brand, og efterfølgende blev mændene fundet døde i henholdsvis passagersædet foran og på bagsædet.

Efterforsker 27 Tesla-ulykker

Inden længe lancerer Tesla firmaets opdaterede ‘fuldt selvkørende’-software, skriver The Guardian.

Elon Musk, som er øverste chef for Tesla, udtalte i januar, at han forventer enorm fortjeneste på den ny software.

Lanceringen falder sammen med, at amerikanske myndigheder efterforsker 27 ulykker med Tesla-køretøjer. Tre af disse ulykker har fundet sted for nylig.

Powered by Labrador CMS