To piger skudt på legeplads udenfor folkeskole

De to piger sad og nød en picnic på legepladsen sammen med en masse andre elever.

Pigerne var kun syv og 13 år gamle.Arkivfoto: SCANPIX
Arkivfoto: SCANPIX

Udgivet Opdateret

To piger er blevet skudt udenfor en folkeskole i Chicago fredag. De to piger var på picnic sammen med skolen, da nogen i en bil skød mod nogle teenagere tæt på legepladsen. Kuglerne ramte bare de to piger. Det skriver CBS News.

Skyderiet fandt sted omkring klokken 14 på en legeplads udenfor en folkeskole i den sydlige del af Chicago. Det skete kort efter, at ansatte på skolen havde bedt nogle tidligere elever om at forlade området.

Små uskyldige piger

Ifølge politiet var de tidligere elever på et gadehjørne, da nogen skød efter dem. De løb mod legepladsen. Her blev de to piger skudt. Pigerne var i kritisk tilstand, da de blev indlagt på hospitalet.

Det var en syvårig og 13-årig pige, der blev skudt. Den syvårige blev skudt i benet og den 13-årige blev skudt i hånden. De andre elever løb skrækslagne indenfor, efter pigerne var blevet skudt.

– Vi kastede os alle mod jorden, fortæller et vidne.

“Det er vores børn!”

Politiet har fundet et køretøj og afhører lige nu mistænkte.

– Det her er enhver forælders værste mareridt, fortæller borgmester Rahm Emanuel vredt.

Borgmesteren besøgte de to ofre og deres familier på hospitalet.

– De her børn var på en legeplads og havde det sjovt. Der er ingen i Chicago, der ikke er forarget over det her, understreger borgmesteren og fortsætter:

– Det her er vores børn. De har ret til en barndom, der ikke bliver forstyrret af en gruppe gangstere.

Powered by Labrador CMS