Træn din hund som politiet

Der er gode råd til, hvordan du opdrager din hund på en god - og respektfuld - måde.

Udgivet Opdateret

Har du problemer med den firbenede?

Så er der gode råd at hente hos lederen af Rigspolitiets politihundetjeneste vicepolitiinspektør, John Jensen.

Han lægger ud med de tre K’er: Krav, konsekvens og kærlighed.

– Tre ord, du skal have in mente, når du træner en politihund, fortæller han til Dyrenes Beskyttelse.

Og John Jensen ved, hvad han taler om; han har arbejdet med politihunde siden 1995.

Vicepolitiinspektørens gode råd kan du se i galleriet over artiklen.

Ifølge ham ligger der ‘mange timers arbejde, et ubrydeligt tillidsbånd og høj disciplin’ i træningen.

Stil krav

Det er vigtigt, at der stilles helt klare krav til hundene. Som hundefører skal man vide præcis, hvad man vil have hunden skal gøre når man siger ”sit” eller ”på plads” til sin hund, fortæller John Jensen.

– Hvis en hundefører ikke er klar over, hvad ’sit’ betyder, så får hunden også svært ved at vide det. Jo mere, man har orden på sine egne krav, jo lettere er det for hunden. Lad være med at give hunden mad ved bordet, og så ikke give den i morgen. Det forvirrer billedet, siger John Jensen.

Vær konsekvent

Som et eksempel bruger John Jensen det at fodre sin hund ved bordet. Det kalder han OK, men så skal man gøre det konsekvent.

– Hvis vi er meget hårde mod hundene, kan de gøre noget, som de ved, behager dig. Det er ikke godt, hvis hundene gør noget bare for at gøre hundeføreren glad. Derfor ignorer vi hundene, når de ikke gør det rigtige, fortæller han.

Der er dog en ting, man ikke må glemme; respekt.

– Vi har enorm respekt for vores hunde. Vi lytter meget til dem og kigger på dem, og vi skal være gode ved dem. Jo bedre vi er ved vores hunde, jo bedre politihunde får vi, fortæller John Jensen.

Newsbreak.dk har netop fortalt om den ‘nye’ politihund, Chuck. Den historie kan du læse HER. Vær beredt på stor nuttethedsfaktor.

Eksempler

Du kan også læse HER om, hvordan netop en politihund fandt en forsvundet person.

Du kan også få historien om, hvordan en politihund løber en bankrøver op.

Eller hvad med historien om hunden Smilla, der fik en mand tre år i fængsel?

Powered by Labrador CMS