Ubetinget frakendelse af kørekortet: Når du overtræder loven med syvmilestøvler

Det er ikke jordens undergang at få et klip i kørekortet. Det kan det til gengælde være at blive mødt med en ubetinget frakendelse af selvsamme kørekort. For så har du virkelig brudt loven.

Udgivet Opdateret

Får du en ubetinget frakendelse af kørekortet, hvis du får tre klip på dit kørekort? Nej. Sådan er reglerne ikke bygget op. Faktisk skal der ekstraordinære lovovertrædelser til, før du bliver ramt af en ubetinget frakendelse af dit kørekort.

Kører vi danskere generelt for stærkt? Det er svært at svare på. Det er dog et faktum, at politiets fotovogne i 2016 fangede 563.755 bilister i at overtræde loven, en stigning på 42% i forhold til 2015 og det højeste antal nogensinde. Ifølge Jp.dk, der bragte tallene i starten af 2017, blev der i 2016 udskrevet bøder til bilister for at køre for stærkt for 701 millioner kroner.

Det er mange penge, og det er mange klip i kørekortet. Klippene skal forstås i overført betydning. Dit kørekort får lov til at forblive uskadt, selv hvis du var blandt de mere end 500.000 danskere, der sidste år blev fanget af en fotovogn i at køre for stærkt.

Betinget frakendelse

Straffen for at køre for stærkt

Kører du over 30 % hurtigere, end du må, får du et klip i kørekortet. Du får en betinget frakendelse og skal op til ny teori- og køreprøve, hvis du

… kører mere end 60 % for stærkt eller 160 km/t eller derover i en almindelig personbil.

… kører mere end 40 % for stærkt i et større køretøj. Fx en bil med trailer, bil med campingvogn og lastbil.

… kører mere end 40 % for stærkt, hvor hastigheden er nedsat pga. vejarbejde.

Hvis du overskrider fartgrænsen med mere end 100 % (dog min. 100 km/t), får du frakendt kørekortet ubetinget i en periode. Dette gælder for alle køretøjer.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik.

Får du tre klip i dit kørekort inden for tre år, bliver dit kørekort frakendt betinget. Det betyder, at du skal op til en ny teori- og køreprøve. Det betyder også, at du kan fortsætte med at køre bil, med dit kørekort i behold, indtil du har bestået ny teori- og køreprøve.

Dumper du en af de to prøver, mister du dog dit kort, indtil du har bestået begge prøver. Så hvis du mister dit kørekort betinget, skal du fokusere og være klar til at generhverve det i første hug, hvis du vil undgå alt for mange gener.

Ubetinget frakendelse

En ubetinget frakendelse af kørekortet er en anden størrelse. Her skal du aflevere dit kørekort til politiet, og du går herefter i en frakendelelsesperiode uden føreret, inden du kan prøve at generhverve dit kørekort.

Straffen for at køre med sprit i blodet

Kører du over 30 % hurtigere, end du må, får du et klip i kørekortet. Du får en betinget frakendelse og skal op til ny teori- og køreprøve, hvis du

… kører mere end 60 % for stærkt eller 160 km/t eller derover i en almindelig personbil.

… kører mere end 40 % for stærkt i et større køretøj. Fx en bil med trailer, bil med campingvogn og lastbil.

… kører mere end 40 % for stærkt, hvor hastigheden er nedsat pga. vejarbejde.

Hvis du overskrider fartgrænsen med mere end 100 % (dog min. 100 km/t), får du frakendt kørekortet ubetinget i en periode. Dette gælder for alle køretøjer.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik.

Har du fået frakendt kørekort i tre år eller mere, generhverver du derudover kun dit almindelige kørekort, det såkaldte B-kørekort. Havde du ret til at føre køretøjer i andre kategorier, skal retten generhverves en for en.

Har du mistet dit kørekort ubetinget på grund af spirituskørsel (og du kan i galleriet se, præcist hvor fuld du skal være, før det finder sted), har det siden 1. marts 2002 været et krav,a t du også skal gennemføre et Alkohol, Narko og Trafik Kursus (ANT-kursus), før du kan få lov til at gå op til en kontrollerende køreprøve.

Læs mere om kørekort: 

Kørekort: Alt, der er værd at vide om det laksefarvede stykke plastik.

Kilder: 

Borger.dk.

Sikkertrafik.dk.

Powered by Labrador CMS