Valg: Mudderkastning kan afgøre valget

Foto: Keld Navntoft/Scanpix.

Der er blevet udskrevet valg i Danmark, og selvom kandidaternes valgreplikker for længst er indøvet, mener ekspert i Online Reputation Management, at den offentlige mudderkastning på de sociale medier og i pressen kan spille en afgørende faktor for valgets udfald.

Der er sket meget med de digitale medier de seneste fire år, og ikke mindst den måde, de bliver brugt på. Kandidaterne til det forestående valg har for længst iklædt sig deres valgkampsuniformer, og når de toner frem på skærmen, kan man med 99 % sikkerhed forudsige samtlige svar og holdninger.

Dette gælder dog, ifølge ekspert i sociale medier og online omdømme William Atak fra Safeonnet, ikke på de sociale medier, da dette fungerer som politikernes fristed. Her kommer de lidt skarpere holdninger frem, og den dødelige dansker har således mulighed for at gå i dialog og diskutere med den enkelte politiker.

Det så vi også til valget i 2011, men slet ikke i samme omfang som i dag.

Online klimaforandringer skaber uvejr

Det er normalt kendt, at argumenter og kommentarer sidder lidt løsere under valgkampen, og det er her kandidaterne skal passe på. Den digitale bruger er blevet mere bevidst om de virkemidler, de har til rådighed både til deres egen politiske fordel samt til deres modstanders ulempe.

Har en politiker eksempelvis været lidt for hurtig på tasterne og har skrevet en uheldig kommentar eller har brugt en forkert formulering, kan de 30 sekunder, det tager at få rettet, pludselig være lang tid. Der er hurtigt taget et screen dump, og udtalelsen er et kvarter senere delt af flere tusinde på både Facebook og Twitter – og er desuden blevet til en nyhedshistorie på de etablerede nyhedsmedier, hvorved læserskaren ikke (mere) blot består af dem, der følger politikerne på de sociale medier.

En afhandling om Facebooks indflydelse på den nyhedsmæssige dagsorden  viser, hvordan de digitale medier er med til at tegne et bestemt billede af den enkelte politiker, som øjensynligt kan få betydning for, hvor borgerne sætter deres stemme i valgboksen.

Undersøgelsen viser, at politikernes Facebook-opdateringer bl.a. bliver brugt som kilder i nyhederne, når politikerne bidrager med skarpe, kontroversielle kommentarer om deres modstandere eller ”taler over sig”. Når fx Joachim B. Olsen i et øjeblik af raseri  ”brækker sig over” et forslag om julehjælp til fattige finansieret af statens midler, er det guf for journalisterne.

Sandsynligheden for, at politikernes online dagsordener bliver til indhold i nyhedsmedierne og derved kan få betydning for, hvor ikke bare den digitale borger, men også den almene borger sætter sit kryds ved et valg, er altså størst, når politikerne er ekstra skarpe i vendingerne på de sociale medier.

Derudover er også fejltrinnene fra fortiden, ifølge William Atak, en hæmsko for politikerne under valgkampen, da medierne og de digitale brugere flittigt bruger disse til at minde hinanden herom, hvilket politikerne ikke selv har mulighed for at styre.

Falske citater og argumenter ude af kontekst

En anden farlig udvikling er, hvordan diverse online satire-sites har skabt præcedens for at lave mere eller mindre åbenlyst falske Facebook-debatter, hvor politikere afslører deres ”sande jeg” , eller den måde politikerne på de sociale medier hoverer på kryds og tværs ved at bruge modstandernes argumenter ude af sammenhæng.

I begge tilfælde løftes budskaber ved at tilføre en manipulerende konklusion. Konklusioner, der, ifølge William Atak, hænger ved i vælgernes hukommelse. Øvede debattører kan måske skille tingene ad, men for den almene borger, der mest af alt bruger de sociale medier til underholdning og kommunikation med venner, kan det ofte være svært at gennemskue.

Vigtigst af alt er, at disse indtryk, sande som manipulerede, er med til at påvirke den enkelte borger lige til, at denne står i valgboksen og skal sætte sit kryds, hvorfor William Atak også mener, at de digitale medier er afgørende for valget.

Valgstormen efterlader kaos

Der er altid ”tryk på kommunikationen” under et valg, men hvad, der er vigtigt at huske på, er, at de digitale medier ikke glemmer. Når valgplakaterne langt om længe er taget ned eller falmet i solen, er der fortsat ingen forældelsesfrist i den digitale virkelighed, hvor alle de uheldige udtalelser stadig vil være lige så friske, som da de blev skabt.

Det kan have konsekvenser for den enkelte politiker fremadrettet, hvis omtalen om dem har brændt sig fast i borgernes bevidsthed, eller på anden måde spilde ressourcer, hvis partier efterfølgende skal forsvare holdninger, de aldrig har haft.