Skip to main content

Varer er spækket med salt: Giver alvorlige sygdomme

Der findes måder, man kan nedsætte mængden af salt, man får ind i hverdagens kost.

Du risikerer let at få for meget salt i din mad. KLIK VIDERE OG SE FØDEVARER HVOR DER ER VIRKELIG MEGET SALT I.
Du risikerer let at få for meget salt i din mad. KLIK VIDERE OG SE FØDEVARER HVOR DER ER VIRKELIG MEGET SALT I.
Brød er blandt de varer, du kan købe, der er rigtig meget salt i. Du kan komme omkring problemet ved at bage brødet selv, og holde øje med mængden af salt, du hælder i. Foto: Scanpix.
Brød er blandt de varer, du kan købe, der er rigtig meget salt i. Du kan komme omkring problemet ved at bage brødet selv, og holde øje med mængden af salt, du hælder i. Foto: Scanpix.
Færdigretter indeholder rigtig meget salt. Laver du maden selv, kan du nemmere styre saltmængden. Du kan også vælge færdigretter med det grønne nøglehulsmærke. Foto: Scanpix.
Færdigretter indeholder rigtig meget salt. Laver du maden selv, kan du nemmere styre saltmængden. Du kan også vælge færdigretter med det grønne nøglehulsmærke. Foto: Scanpix.
Leverpostej, og andre former for kødpålæg, indeholder meget salt. Vil du skære ned på saltindtaget til din frokost, kan du begynde at spise rester fra aftensmaden, hvor du selv styrer saltmængden i maden. Foto: Scanpix.

Ost indeholder meget salt. Foto: Scanpix.
Ost indeholder meget salt. Foto: Scanpix.

Mad uden salt kan virke som en tam fornøjelse, men på den anden side er det nu engang sådan, at vi danskere spiser for meget salt.

De officielle råd fra Miljø- og Fødevareministeriet er, at voksne mennesker ikke bør spise mere end seks gram salt dagligt, og det overtræder både mænd og kvinder med flere gram.’

Mænd spiser op mod 11 gram salt om dagen, mens kvinder spiser op mod otte gram salt om dagen. Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet kan indtag af for meget salt føre til både forhøjet blodtryk, hjertekar-sygdomme og mavekræft, og der er derfor gode grunde til at spise mindre salt.

Men hvordan finder man så ud af, hvorfra man får den megen salt? Hvis du klikker dig gennem galleriet til denne artikel kan du se de fødevarer fra din hverdag, der indeholder mest salt.

Nøglehullet

Når du har fået et overblik over, hvad det er, du spiser, som du kraftigt bør overveje at spise mindre af, har Forbrugerrådet Tænk et godt råd til, hvordan du skærer ned på dit salt indtag; det grønne nøglehulsmærke.

“Nøglehullet på maden betyder blandt andet, at der er et lavt indhold af salt. Derfor kan du med god samvittighed vælge mad, der er mærket med Nøglehullet,” skriver Tænk.

Nøglehullet er et godt sted at starte, fordi det kan være svært lige at gennemskue, hvor saltholdigt et produkt egentlig er.

– Hvis man kigger på en varedeklaration, kan det være fuldstændig umuligt at gennemskue, om saltindholdet i et produkt er højt eller lavt. Men produkter med nøglehulsmærket vil typisk indeholde mindre salt end produkter uden, har Trine Grønlund, ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen, tidligere sagt til Ritzau.

Del din kommentar