Vejdirektoratet vil give robotbiler egen bane på E45
På udvalgte strækninger kan selvkørende biler få deres egen vejbane på motorvejen, forudser Vejdirektoratet.
Vejdirektoratet forbereder sig på en ikke så fjern fremtid, hvor selvkørende biler kan frit køre i sin egen vognbane på danske motorveje.
Det fortæller Andreas Egense, som er afdelingsleder i Vejdirektoratets analyseenhed.
– Trængslen stiger på vores veje. Og vi forventer ikke, at selvkørende biler i sig selv løser det problem.
– Men det giver os måske nogle muligheder for at udvide kapaciteten på en relativt billig måde, siger han.
Derfor forestiller Vejdirektoratet sig i øjeblikket at tilføje en ekstra vognbane på tresporede motorvejsstrækninger, der i myldretiden vil blive forbeholdt de selvkørende biler.
Og det bliver ikke nødvendigt at udvide med ekstra asfalt.
Når Vejdirektoratet bygger vognbaner, sker det nemlig med en bredde, der tillader bilen at slingre en smule inden for banen.
– Men en bred vognbane er ikke nødvendigt i en selvkørende bil, som er i stand til at holde sin vognbane meget præcist, siger Andreas Egense.
Hvornår og hvor mange
Hvis og hvornår den dedikerede bane kommer, afhænger af trængslen og mængden af selvkørende biler i Danmark.
– Tager man udgangspunkt i, at anlægningen af en ny vognbane er samfundsøkonomisk rentabelt med 33 procent selvkørende biler af den samlede vognpark, så kan den løsning være relevant i 2032, siger Andreas Egense.
Spoler man tilbage til nutiden, vil man allerede kunne se en række biler med selvkørende teknologi ombord være i gang med gennemgå vejstriber og skilte for Vejdirektoratet på udvalgte strækninger på Sjælland.
Det gør de for at se, om det nuværende motorvejsnet er klar til den første generation af biler, der selv kan tilpasse farten og dreje på rattet.
– Nu får vi det første billede af, hvor godt bilerne læser vores striber og skilte.
– Det skal vi bruge til at vurdere, om vi skal gå i dialog med producenterne af køretøjerne om den hardware og software, de benytter, eller om vi fremadrettet skal lave striber og skilte på en anden måde, så bilerne bedre kan læse dem, siger Andreas Egense.
Vejdirektoratet har allerede testet vejnettet på strækningen.
Her viste det sig, at testbilerne kunne aflæse 99 procent af vejskiltene og genkende vejstriber på 98 procent af den 250 kilometer lange strækning.
I denne uge er der planlagt en gennemkørsel af ruten i mørke og regnvejr.
/ritzau/
