Vigtig besked fra supermarked er svindel

Har du fået en besked, der ser ud, som om den er fra Coop, med meddelelse om, at du har Coop point til gode?

Udgivet Opdateret

Har du fået besked om, at du har Coop point til gode, og at de snart udgår? Det er du ikke ene om, men du må for alt i verden ikke reagere på beskeden med andet end at slette den. Beskeden om, at man har coop point til gode, lugter af at være en variant over en svindelbesked, der ramte Coop, fra august 2018.

Den svindelbesked omtalte Newsbreak.dk, da Mit Digitale Selvforsvar advarede mod beskeden. Problemet med en besked som denne er, at du godt kan optjene en form for bonus-point hos Coop, og derfor kunne man få den tanke, at beskeden var ægte nok.

Du kan i galleriet se, hvordan den omtalte besked tager sig ud. Her kan du også se, hvordan beskeden fra august ser ud. Mit Digitale Selvforsvar skrev i august, et den daværende besked var fra folk, der udgav sig for at være kundeservicemedarbejdere i Coop.

Følg ikke svindlernes anvisninger

Mit digitale selvforsvar

Mit digitale selvforsvar er en app udgivet i samarbejde mellem Forbrugerrådet Tænk, Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden. Formålet med appen er, at give forbrugere mulighed for at gennemskue fup og svindel på nettet og undgå at blive ofre for it-kriminalitet.

Har man appen installeret på en Iphone eller Android-telefon, får man mulighed for at modtage advarsler, der handler om aktuelle trusler. Truslerne er af vidt forskellig karakter og kan både være falske sms’er, falske mails og forskellige former for phishing-angreb, fuptelefonopkald og meget, meget andet.

Ifølge dem, der står bag appen, sendes advarslerner ud på baggrund af oplysninger leveret via samarbejdspartnere. Disse partnere er blandt andet politiet, banker, Forbrugerombudsmanden og andre.

Man har også selv mulighed for at sende tips ind via appen, og viser disse tips sig at være korrekte, kan også de indgå i beslutningen om at advare om en ny form for svindel, der huserer på nettet.

Appen byder også på guides og tips til, hvordan man beskytter sig selv på nettet, og hvad man skal gøre, hvis skaden allerede ér sket.

Mit digitale selvforsvar på Apple Itunes.

Mit digitale selvforsvar på Google Play. 

Læs mere om Mit digitale Selvforsvar hos Tænk.

Formålet med beskeden er at få dig til at klikke på et link. Gør du det, “risikerer du at videregive private- og betalingskortoplysninger,” skrev Mit Digitale Selvforsvar.

Powered by Labrador CMS