Skip to main content

Vil du spare penge? Så skal du kende denne fødevaredetalje

Er du træt af at smide mad ud eller spise mad, der er for gammel? Så læs med og lær forskellen på sidste anvendelsesdato, bedst før og mindst holdbar til.

Juice er blandt de varer, der får mærket “bedst før,” hvilket betyder, at du skal undersøge fødevaren, når den overskrider datoen. Brug dine sanser, og ser fødevaren fin ud, er der ikke fare forbundet med at indtage den.
Juice er blandt de varer, der får mærket “bedst før,” hvilket betyder, at du skal undersøge fødevaren, når den overskrider datoen. Brug dine sanser, og ser fødevaren fin ud, er der ikke fare forbundet med at indtage den.
Du skal tage sidste anvendelsesdato alvorligt og altid smide mad ud, hvis det overskrider datoen. Du risikerer at blive syg, hvis du ikke følger mærkningen. Mad med dette mærke er blandt andet fersk fisk, kød og kødpålæg.
Du skal tage sidste anvendelsesdato alvorligt og altid smide mad ud, hvis det overskrider datoen. Du risikerer at blive syg, hvis du ikke følger mærkningen. Mad med dette mærke er blandt andet fersk fisk, kød og kødpålæg.
Mindst holdbar til er reelt set det samme mærke som bedst før. Mel, mælkeprodukter, syltetøj, dåsemad og meget andet er med på listen. Opbevarer du eksempelvis mel korrekt og uåbnet, kan det holde noget længere end bemeldte dato.
Mindst holdbar til er reelt set det samme mærke som bedst før. Mel, mælkeprodukter, syltetøj, dåsemad og meget andet er med på listen. Opbevarer du eksempelvis mel korrekt og uåbnet, kan det holde noget længere end bemeldte dato.
Der findes også fødevarer uden holdbarhedsmærkning. Tyggegummi, eddike, salt og sukker er med på listen over varer, der reelt set ikke kan blive for gamle.
Der findes også fødevarer uden holdbarhedsmærkning. Tyggegummi, eddike, salt og sukker er med på listen over varer, der reelt set ikke kan blive for gamle.

Kender du forskellen på datomærkningerne på dine fødevarer, og ved du i så fald, hvad forskellen er på sidste anvendelsesdato, bedst før og mindst holdbar til?

Hvis du vil undgå madspild, gør du klogt i at sætte dig ind i forskellen på de forskellige begreber. For der ér forskel, og kender du den, kan du spare penge. Især hvis du er typen, der smider alt for meget mad ud, fordi det er for gammelt.

Faktisk smider vi på landsplan mad for over 11 milliarder kroner ud hvert år. For en familie på to voksne og to børn betyder det, at madspild koster dem over 7000 kroner hvert eneste år. Det er ikke svært at forestille sig, at en del af de penge forsvinder, fordi man i familien har haft svært ved at skelne mellem sidste anvendelsesdato, bedst før og mindst holdbar til.

Prinsessen er opmærksom på madspild

Emnet optager mange med meninger om verden, blandt andet Forbrugerrådet Tænk og prinsesse Marie. Sidstnævnte er gået forrest for at få danskerne til at smide mindre mad ud.

– Jeg har altid været opmærksom på madspild. Sådan blev jeg opdraget. Jeg er opvokset i 80’erne, hvor sultkatastrofen ramte Etiopien. Også i Frankrig var vi meget chokerede, sagde prinsesse Marie i en video fra Samvirke i forbindelse med World Food Summit 2017 i august. Det har Ritzau tidligere fortalt, og det har Newsbreak.dk tidligere skrevet om.

Også regeringen har udvist interesse for, at vi skal smide mindre mad ud.

– Hvis vi gerne vil gøre noget godt for vores miljø og vores begrænsede ressourcer, er nedbringelse af madspild og fødevaretab et rigtig godt sted at starte, sagde Jakob Ellemann-Jensen i en skriftlig kommentar, ifølge Ritzau.

Det bringer os tilbage til forskellen på sidste anvendelsesdato, bedst før og mindst holdbar til. For hvad ér forskellen? Den er vigtig at kende, og du kan i galleriet sætte dig grundigt i det, så du forhåbentligt i fremtiden smider mindre mad ud. Til glæde for din pengepung og miljøet.

Forbrugerrådet Tænk har skrevet mere om emnet, og billedteksterne er forfattet med udgangspunkt viden hentet fra denne artikel.

Del din kommentar