Vovet Wozzy fuldstændig udstillet

Nu kommer Caroline på museum.

Udgivet Opdateret

Wozniackis kjole bliver nu udstillet. Sammen med den en ketcher. Det er der en god grund til.

Det kan jo være, med tryk på kan, at nogle hankøn ser kvindetennis lige så meget for kjolernes skyld (!) som for det egentlige spil.

Vores allesammens tennis-darling Caroline Wozniacki bar en design-kjole fra Stella McCartney, da hun vandt Australien Open.

Nu kan Caroline Wozniakis kjole – og en af de ketchere, der blev brugt i samme kamp, ses på en udstilling på Nationalmuseet.

Det oplyser museet i en pressemeddelelse.

Fra på fredag 27. april-27. maj udstiller Nationalmuseet altså den kjole og den ketcher, som sikrede Caroline Wozniacki sit første Grand Slam-trofæ ved Australian Open i januar og sendte hende til tops på verdensranglisten.

Wozniackis udstyr kommer i den kommende måned til at indgå i udstillingen ’Din Ting, Vores Historie’, som fortæller brudstykker af vores nyeste Danmarkshistorie igennem 17 år.

Kjolen er designet af Stella McCartney. Foto: Benoit Tessier/Scanpix.
Kjolen er designet af Stella McCartney. Foto: Benoit Tessier/Scanpix.

– Nationalmuseet skal gøre historien relevant for nutiden, derfor er Caroline Wozniackis finaleudstyr et scoop for os. Det er ofte i den nære historie, at den store nationale fortælling lever, oplyser Nationalmuseets museumschef, Anni Mogensen, i pressemeddelelsen.

Sammen med Danmarks befolkning udvalgte Nationalmuseet i oktober 30 genstande, der fortæller om højdepunkter og nye tendenser i vores livsstil siden år 2000.

Udstillingen ’Din Ting, Vores Historie’ bliver løbende opdateret frem mod år 2020.

Wozniackis kjole og ketcher

Wozniackis kjole og ketcheren, som kan opleves på museet den næste måned, overtager pladsen fra astronaut Andreas Mogensens rumdragt fra turen til den internationale rumstation ISS. Rumdragten bliver lånt ud til en ny udstilling RUMMET TUR-RETUR på Danmarks Tekniske Museum.

– De store sportsbegivenheder er en vigtig del af vores samtidshistorie. Siden 1870’erne har sporten været en folkebevægelse, der i stigende grad påvirker danskernes livstil. Men elitesporten er også en markant spiller, når det gælder Danmarks markedsøkonomi og ikke mindst den nationale fællesskabsfølelse. Sportspræstationer som Wozniackis både samler os som danskere og inspirerer os som individer, fortæller Lykke Pedersen, seniorforsker i nyere tid på Nationalmuseet.

En af otte ketchere

Ketcheren er den ene ud af i alt otte ketchere, som Caroline Wozniacki havde med til finalen. Gennem kampen skiftede hun ketcher flere gange. Kjolen er selve den kjole, hun brugte i finalen. Den er designet af Stella McCartney og Adidas sammen med Caroline Wozniacki.

Mandag 30. april kan Caroline Wozniacki opleves på tennisbanen i København, hvor hun spiller opvisningskamp mod Venus Williams i Telia Parken.

Powered by Labrador CMS