ANNONCE

Ny efterlysning af Sofie

3. september 2020 10:14 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Politiet går nu ud med flere oplysninger.

Ny efterlysning af Sofie
Sofie er fundet igen. Foto af hende er fjernet. Genrefoto.

Østjyllands Politi efterlyser Sofie, på 21 år, som har været savnet siden onsdag morgen.

(Se billede i bunden af artiklen. Her kan du også se billeder fra eftersøgningen).

Igen beder politiet offentligheden om hjælp.

Familien blev opmærksom på, at Sofie var væk, da hendes arbejde kontaktede dem og fortalte, at hun ikke var mødt ind.

Det har ikke været muligt for Newsbreak.dk at få en kommentar fra familien, men til TV2 Øsjylland fortæller Sofies mor Majbritt Hauge Kyneb:

– Vi ved ikke, hvor vi skal lede mere. Jeg har det forfærdeligt. Det er et mareridt. Vi håber, hun snart vender tilbage i god behold.

Flere familiemedlemmer har efterlyst Sofie via Facebook. Opslag, der har fået cirka 20.000 delinger.

Sofie gik fra sit hjem i Kongsvang i Viby onsdag klokken 10.30 og skulle være mødt på arbejde klokken 11.00 i Aarhus C. Hun mødte dog aldrig op, og ingen har set hende siden.

Sofie kan være nedtrykt, og familien er meget bekymrede for hende. Hun er godt kendt i Marselisborg-skoven og kan være søgt derhen, men politiet leder efter hende i hele Aarhus-området.

Hun beskrives som:

177 centimer høj
Slank
Halvlangt, lyst hår
Er iført bordeaux træningsbukser, lyserød eller hvid T-shirt, lysebrun fløjlsjakke og hvide Adidas-tennissko

Østjyllands Politi vil gerne høre fra alle, der kan have set Sofie eller har oplysninger om, hvor hun befinder sig. Henvendelser i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefonummer 114.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu