ANNONCE

20 minutters kø på motorvej efter uheld

6. november 2020 18:24 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Politiet er på stedet.

20 minutters kø på motorvej efter uheld
Der er politi og redning på stedet. Genrefoto.

Opdatering:

Motorvejen er genåbnet for trafik.

Original artikel:

Der er fredag aften sket et trafikuheld på E45 Nordjyske Motorvej.

Nordjyllands Politi skriver, at man modtog anmeldelse om uheldet klokken 17.27.

Uheldet er sket i nordgående retning fra Hobro i retning mod Aalborg mellem Hobro N og rasteplads Senhøj Øst, oplyser Vejdirektoratet.

Politiet oplyser, at uheldet er sket cirka tre kilometer nord for afkørsel 34, og at der er to biler involveret.

Der er politi og redning på stedet, og der er sendt en skiltevogn afsted.

Motorvejen er fuldstændig spærret for nordgående trafik ved uheldsstedet, og trafikken ledes fra ved frakørsel 34.

Vejdirektoratet oplyser, at oprydningsarbejdet tidligst forventes afsluttet klokken 19.00, og at der i skrivende stund er 20 minutters forsinkelse i området.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu