ANNONCE

Anholdt løsladt i drabssag

7. oktober 2020 09:10 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

En person blev fundet død på en parkeringsplads.

Anholdt løsladt i drabssag
Sagen efterforskes stadig. Genrefoto.

Midt- og Vestsjællands Politi har løsladt en mand, der tidligere blev anholdt i forbindelse med drabet på en 47-årig mand i et rekreativt område ved Tune. Manden blev løsladt efter et grundlovsforhør. Det skriver Ritzau.

Politiet blev involveret i sagen mandag morgen, da man klokken 07.12 modtog anmeldelse fra en borger, der havde fundet en livløs person på parkeringspladsen ”Vinterrasserne” i Hedeland nordvest for Tune.

Manden blev erklæret død på stedet, parkeringspladsen afspærret og sagen undersøgt.

De retsmedicinske undersøgelser viste, at manden var blevet dræbt af to skud, og natten til tirsdag blev en 49-årig mand så anholdt i sagen som mistænkt.

Det er den mand, der nu er blevet løsladt. Det er Sn.dk, der skriver, at den den anholdte var 49 år gammel og fra Roskilde. Sn.dk skriver også, at manden tidligere er dømt for blandt andet salg af kokain, trusler og for at håndtere tyvekoster.

Sagen efterforskes

Politiet skriver, at stedet, manden blev fundet død, ligger tæt på en badesø og nogle vinterrasser i Hedeland.

Politiet har tidligere oplyst, at man der ikke er noget, der tyder på, at drabet er relateret til rocker- eller bandemiljøet.

Ifølge den seneste pressemeddelelse, politiet har udsendt om sagen, prøver man at finde ud af, hvor den 47-årige har været, før han blev dræbt. Man prøver også et finde et muligt motiv for drabet.

Hvis man har bemærket noget usædvanligt i området ved parkeringspladsen ”Vinterrasserne” i Hedeland, eller hvis man på anden vis kan bidrage med oplysninger, sidder politiet klar på telefon 114.

 

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu