ANNONCE

Corona-eksplosion

9. september 2020 14:20 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk og Ritzau Info

Det går den forkerte vej. Også med antallet af indlagte.

Corona-eksplosion
Antallet af smittetilfælde på et døgn er det højeste i fem måneder. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)

Der er registreret 251 nye smittetilfælde af coronavirus i Danmark det seneste døgn.

Det oplyser Statens Serum Institut.

Det er det højeste antal på én dag i fem måneder.

Når man sammenligner tallene med starten af udbruddet i foråret, skal der tages højde for, at antallet af daglige test er mangedoblet siden da.

Det betyder, at der givetvis bliver opdaget flere tilfælde i dag end i foråret, hvor mange kan have været smittet, uden at de er blevet testet hos sundhedsmyndighederne.

De 251 smittetilfælde er fundet ud fra test af knap 21.000 personer.

Ud over en stigning i antallet af smittede er der også to flere indlagte.

Samlet er 30 smittede indlagt på landets sygehuse.

Det er det højeste antal siden slutningen af juni.

Fem af de indlagte er så syge, at de er på intensiv, og heraf er to tilkoblet en respirator.

Der er ikke registreret nogen dødsfald det seneste døgn. Samlet er der registreret 628 døde siden starten af marts.

Forskel på virus og covid-19

Coronavirus har fået sit navn på grund af virus’ udseende med en tydelig corona – altså en krans – omkring sig. Solen har for eksempel en corona, der er det yderste lag af solens atmosfære, og før denne virus indtraf kendte vi primært udtrykket i den forbindelse.

– Men coronavirus er et udtryk for en hel familie af virus, så hvis man udelukkende bruget udtrykket om den aktuelle virus, er det faktisk forkert, siger speciallægen. Det skal forstås således, at der er flere forskellige coronavira. Det er også derfor, myndigheder konsekvent omtaler den, vi døjer med nu, som enten “ny coronavirus” eller “Sars-cov-2”. To-tallet indikerer tydeligt, at der findes flere, har Christian Weise, speciallæge i infektionssygdomme på Aarhus Universitet, tidligere fortalt til Newsbreak.dk

Ifølge Statens Serum Institut (SSI) har genetiske undersøgelser siden vist, at virusset Sars-cov-2 er 80 procent identisk med Sars-cov, og det er således baggrunden for, at den rent fagligt har fået navnet Sars-cov-2.

Kort fortalt taler vi altså her om en fysisk virus, som kan inficere din krop.

Hvad er så forskellen på coronavirus og Covid-19?

En infektionssygdom

Modsat Sars-cov-2 er Covid-19 ikke en virus, men derimod en sygdom, der i varierende grad før folk syge. Den er naturligvis særdeles relateret til ny coronavirus/Sars-cov-2, fastslår SSI og Christian Weise.

– Covid-19 er betegnelsen for den sygdom, man bliver ramt af under en infektion med den omtalte coronavirus, sagde han helt kort til Newsbreak.dk.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu