ANNONCE

536 nye smittede med coronavirus

2. oktober 2020 14:04 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk og Ritzau Info

Statens Serum Institut har opdateret deres tal.

536 nye smittede med coronavirus
Covid-19 er på ingen måde forsvundet fra Danmark. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Der er registreret 536 nye smittetilfælde med coronavirus i Danmark det seneste døgn.

Det oplyser Statens Serum Institut fredag.

Antal indlagte falder med tre til 106. Heraf er 17 på intensiv, og 12 af dem er i respirator.

Der er et nyt dødsfald, så i alt 652 personer nu er døde med coronavirus.

Det nyeste smittetal skal ses i relation til, at der bliver testet langt flere nu end i foråret. 56.080 personer er registreret testet for coronavirus det seneste døgn.

I alt er 28.396 danskere blevet smittet med covid-19 til dags dato. 651 personer, smittet med covid-19, er døde.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu