ANNONCE

Tre anholdt: Ung mand havde friske skader

4. september 2020 12:56 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

De tre personer bliver fremstillet i grundlovsforhør fredag.

Tre anholdt: Ung mand havde friske skader
Tre personer blev anholdt i sagen. Foto: Presse-fotos.dk.

Tre personer, en 19-årig mand fra Vestsjælland, en 28-årig mand fra Københavns-området og en 19-årig mand uden fast bopæl, blev torsdag aften anholdt, efter at politiet fandt dem i selskab med en 25-årig mand, der havde “friske skader på kroppen, formentlig efter vold.”

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten for kredsen.

Politiet blev sat på sagen klokken 14.46, da bekendte til den 25-årige mand kontaktede politiet. De fortalte, at manden havde forladt sin bopæl i Svinninge for at mødes nogle mænd for at “drøfte et økonomisk mellemværende.”

Det førte til, at politiet fandt frem til en adresse på Egebjergvej i Nykøbing Sjælland, og det var her, man mødte de fire mænd, hvoraf den ene altså virkede til at være et offer for vold.

De tre anholdte er blevet sigtet for truende og voldelig adfærd, og de bliver fredag fremstillet i grundlovsforhør.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu