ANNONCE

Flere biler i brand forstyrrer trafikken

5. marts 2020 17:20 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Bilister opfordres til at søge alternative ruter.

Opdatering: 

Begge veje er farbare igen.

Original artikel:

Der er torsdag eftermiddag bud efter brandvæsnet grundet bilbrande i to forskellige politikredse.

Højre spor af Frederikshavnmotorvejen er således sent torsdag eftermiddag spærret for trafik i retning fra Sæby mod Nørresund. Det oplyser Vejdirektoratet.

Artiklen fortsætter under videoen.

Årsagen er, at der holder en bil i brand i nødsporet et sted mellem Flauenskjold og Jyske Ås.

Der er vejhjælp, brand-, og redningsmandskab på stedet, og bilister kan køre udenom.

Derudover brænder det også i en bil på Viborgvej i Hammershøj.

Også her arbejder brandvæsnet på stedet.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at der er en del trafik på stedet, og bilister anbefales derfor at søge alternative ruter, hvis de kan.

Newsbreak.dk følger sagen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu