ANNONCE

Forsvundne Sofie fundet af cyklist

5. september 2020 06:09 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk og Ritzau Info

Sofie forsvandt fra sin bopæl onsdag.

Forsvundne Sofie fundet af cyklist
Hjemmeværnet hjalp med eftersøgningen af den forsvundne kvinde fra Viby i Aarhus. Natten til lørdag blev hun fundet i god behold. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Scanpix

Efterlyste Sofie fra Aarhus er fundet i god behold. Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.

Politiet delte den gode nyhed klokken 02.14, hvor man også kunne læse, at Sofie blev fundet af en borger.

– Hun blev fundet i Højbjerg af en borger, der cyklede forbi hende omkring klokken 01.

– Hun blev fundet i god behold, og hun er genforenet med familien. Det er vi rigtig glade for, siger vagtchefen.

Forsvandt onsdag

Den 21-årige kvinde gik fra hjemmet i Viby onsdag formiddag og blev ikke set i mere end to døgn.

Det førte til store eftersøgninger blandt andet med hunde, helikoptere og dykkere. Frivillige fra Missing og Hjemmeværnet hjalp også med at lede.

Fredag gik Hjemmeværnet fra dør til dør i Viby-området og for at spørge, om nogen havde set den 21-årige kvinde, ligesom haver og grønne områder i nærheden blev gennemsøgt.

Fredag bad politiet også om, at borgere i Kongsvang i Viby eller Marselisborgkvarteret tjekkede deres videoovervågning.

Samlet hos familien

Politiets melding under eftersøgningen har hele tiden været, at der ikke var noget, som tydede på, at hun havde været udsat for en forbrydelse.

Dette fastholder vagtchefen, efter at den unge kvinde er blevet fundet. På Twitter skriver politiet, at Sofie nu er genforenet med sin familie.

– Familien er glade og beder om fred og ro, skriver politiet på Twitter.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu