ANNONCE

Vidne slog alarm: Villa helt udbrændt

12. april 2021 07:06 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Alarmen lød klokken 02.51

Se billeder fra stedet i galleriet over denne artikel.

Nordjyllands Beredskab har natten til mandag været kaldt ud til et hus i flammer på Mispelvej i Aalborg. Det oplyser Beredskabet på Twitter.

Da brandvæsnet kom til stedet, stod ilden op gennem taget. Nordjyske.dk skriver, at syv brandmænd, to tankvogne og en sprøjte blev sat ind til at få slukket branden inde i huset. På den måde blev branden forhindret i at sprede sig.

TV2 Nord skriver, at huset stod tomt, da det var under renovering. Derfor var der heller ingen hjemme, da branden brød ud. Det var en forbipasserende, der opdagede ilden og slog alarm klokken 02.51.

– Nu skal teknikere undersøge branden, da vi kan få klarlagt, hvordan den er opstået, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jess Falberg, til Tv2 Nord.

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra politiet.

Nordjyllands Beredskab kunne klokken 05.16 på Twitter meddele, at branden var slukket, og at man derfor begyndte at pakke sammen på stedet. Brandvæsnet forlod Mispelvej igen klokken 05.43.

Se billeder fra stedet i galleriet over denne artikel.

 

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu