ANNONCE

10-årig i kritisk tilstand efter ulykke

6. juli 2020 12:24 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Mandag formiddag blev en 10-årig dreng på cykel ramt af en bil.

10-årig i kritisk tilstand efter ulykke
Den 10-årige dreng var på cykel, da ulykken skete. Foto: Presse-fotos.dk

Opdateret artikel klokken 13.15:

Københavns Politi oplyser, at cyklisten er en 10-årig dreng.

– Cyklisten er en dreng på 10 år, og han er i kritisk tilstand, siger vagtchef ved Københavns Politi Jesper Frandsen til Newsbreak.dk.

Se billederne fra ulykken i bunden af artiklen.

Den 10-åriges pårørende er underrettet.

Vagtchefen forklarer, at ifølge deres meldinger var drengen fastklemt under bilen. Han understreger dog, at brandvæsnet ankom først til ulykkesstedet.

Tidligere var det med en vis usikkerhed i stemmen, at vagtchefen forklarede, hvad der var sket. Nu står det mere klart.

– Det ligger rimelig fast nu, at det er en bilist, der har foretaget et højresving og har ramt cyklisten, siger Jesper Frandsen.

Københavns Politi er færdige med arbejdet på stedet, hvor ulykken skete.

Original artikel:

Ved Frederiksborgvej og Tuxensvej i Brønshøj er der sket en færdselulykke.

Det bekræfter vagtchef ved Københavns Politi Jesper Frandsen over for Newsbreak.dk.

Se billeder fra ulykken i bunden af artiklen.

En bilist og en cyklist har været involveret i ulykken.

– Det er formentlig en billist, der har påkørt en cyklist, forklarer vagtchefen.

Grunden til, at årsagen endnu er angivelig, er, at Københavns Politi fortsat foretager vidneafhøringer og andet efterforskning på stedet, der skal klarlægge grunden til ulykken.

– Cyklisten er kørt på skadestuen, fortæller vagtchefen ved Københavns Politi.

Generelt har Københavns Politi ikke så mange detaljer om ulykken.

– Jeg kan ikke sige så meget mere, fordi det er sket for kort tid siden, forklarer vagtchefen.

Ifølge Ekstrabladet er cyklisten i kritisk tilstand.

Billeder fra stedet vidner om, at der har været områder afspærret. Ligesom at der både har været beredskab og flere betjente til stede ved ulykken.

Ulykken blev anmeldt klokken 11.10.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu