ANNONCE

DMI advarer om farligt vejr nu og de næste dage

6. august 2020 19:27 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

De kommende tre døgn sætter varmen sig på Danmark.

DMI advarer om farligt vejr nu og de næste dage
Det varme vejr kræver, at man passer på sig selv og sine kære. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har torsdag aften udsendt en advarsel om, at vejret i en stor del af Danmark i de kommende dage bliver særdeles varmt.

DMI advarer om hedebølge i en stor del af landet, gældende fra torsdag aften klokken 18.00 til søndag aften klokken 18.00. Det betyder, at DMI forventer, at temperaturen i de berørte dele af landet kommer til at runde 28 graders varme.

Hedebølger kan være farlige for småbørn, spædbørn, ældre såvel som personer ramt af kroniske sygdomme. Når det er så varmt, er det vigtigt at drikke godt med vand og generelt sørge for, at kroppen holdes afkølet, lyder det fra DMI.

Du kan længere nede i denne artikel se, hvor i landet man advarer om hedebølge i de kommende dage.

Rekord truet

DMI skriver, at den højeste målte temperatur i dag var på 30,8 grader i Holbæk, årets hidtil varmeste, en rekord man i øvrigt forventer bliver slået i løbet af de kommende dage.

“Er du ikke til den massive varme de kommende dage, er vi heldigvis omkranset af en masse vand omkring Danmark. Så har du mulighed for det, så find en kyststrækning med pålandsvind for her vil temperaturen typisk ligge på behagelige 20 til 23 grader,” skriver meteorolog ved DMI, Lars Henriksen, på Dmi.dk.

Hvor varslet i skrivende stund gør sig gældende for de næste tre døgn, er det ikke sikkert, at det varme vejr er forbi på søndag.

“Hvor længe den massive varmen fortsætter er på nuværende tidspunkt lidt usikkert, og dermed også hvorvidt varslet for hedebølge skal forlænges efter søndag,” skriver DMI.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu