ANNONCE

63-årig mand død

13. oktober 2020 17:14 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Mandens pårørende er underrettet.

63-årig mand død
Politi og beredskab på havnen i Aarhus. Foto: Presse-fotos.dk

Opdatering 17.14: 

En 63-årig mand fra Aarhus er fundet død i vandet ved Aarhus Havn. Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

Manden blev fundet livløs i vandet af en tilfældig forbipasserende, bjærget og siden erklæret død på stedet.

Pårørende til den 63-årige mand er underrettet om, hvad der er sket.

Politiet skriver, at der umiddelbart ikke er noget, der tyder på, at manden er blevet udsat for noget kriminelt.

Opdatering 14.47:

Politiet opdater nu på Twitter og bekræfter, at der er tale om fundet af en død person i vandet.

En forbipasserende fandt en person liggende livløs i vandet.

Vedkommende er bjærget og erklæret død.

“Vi er i øjeblikket ved at klarlægge de nærmere omstændigheder – herunder identifikation af den afdøde”, skriver politiet.

Original:

Østjyllands Politi skriver på Twitter tirsdag eftermiddag, at det er til stede på havnen i Aarhus.

I tweetet står der, at politiet er ved havnebassinet ved Inge Lehmanns Gade, hvor der er sket “en hændelse”.

“Vi kan ikke sige mere på nuværende tidspunkt, men opdaterer her på kanalen, når der er nyt at sige”, skriver politiet.

Af billedmateriale, Newsbreak.dk har modtaget, kan man se, at det er ved siden af Bestsellers hovedkvarter på havnen.

Desuden er ambulance, lægebil og brandvæsen på stedet.

Ifølge beredskabsoversigten Odin er Østjyllands Brandvæsen klokken 13.44 kaldt til rednings-/drukneulykke fra stationen i Aarhus C.

Det er dog ikke bekræftet, at der er tale om samme episode.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu