17-årig dræbt i voldsom knallert-ulykke

6. oktober 2019 08:53 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

En 19-årig mand blev alvorligt kvæstet ved ulykken.

Del:

En 17-årig ung mand er dræbt og en 19-årig er alvorligt kvæstet efter en knallertulykke.

Det oplyser Fyns Politi.

Artiklen fortsætter under videoen

De foreløbige undersøgelser på ulykkesstedet tyder på, at de to kørte på samme knallert og var på vej fra Fyn mod Jylland, da de vælter på den gamle Lillebæltsbro.

– De rammer tilsyneladende den høje kant mellem kørebane og fortov, siger Thomas Bentsen, vagtchef ved Fyns Politi, til Newsbreak.dk.

Derved vælter knallerten.

– Den 17-årige rammer en jerndrager og bliver dræbt på stedet, siger vagtchefen.

Den 19-årige brækker i faldet begge underben og en arm, ligesom han har fået hovedskader.

Ingen af de to, der begge kommer fra Fredericia-området, bar styrthjelm.

Det er endnu uvis, hvem der førte knallerten.

Ulykken blev anmeldt klokken 02.21.

De pårørende er underrettet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu