ANNONCE

Kvinde fundet dræbt: Familiemedlemmer anholdt

17. september 2020 16:22 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Politiet er stadig på stedet.

En 44-årig kvinde er torsdag fundet dræbt i en lejlighed på Nørrebrogade i Randers NØ.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

(Du kan se billeder fra stedet i galleriet over artiklen).

Tidligere kunne Newsbreak.dk berette, at politiet var til stede på adressen for at undersøge ‘en hændelse’.

Nu er der altså mere klarhed i sagen.

Torsdag klokken 11.52 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en kvinde skulle være blevet dræbt i sin lejlighed på Nørrebrogade i Randers NØ.

Da politiet ankom til stedet, fandt betjentene en 44-årig kvinde, der var blevet dræbt – formentlig af knivstik.

I lejligheden befandt sig også en 17-årig mand, der blev anholdt til sagen. Senere er også en 59-årig mand blev anholdt.

Den dræbte og de to anholdte er i familie med hinanden.

“Politiet er fortsat på gerningsstedet for at lave yderligere undersøgelser, ligesom der skal foretages en række afhøringer, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke kan oplyses yderligere”, skriver Østjyllands Politi.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu