En kun 18-årig mand er tirsdag aften blevet stukket ned med kniv i Aarhus-forstaden Tilst.
Det oplyser vagtchef Peter Tholstrup fra Østjyllands Politi til Newsbreak.dk:
Artiklen fortsætter under videoen
– Vi får anmeldelsen klokken 19.11, da han ankommer på et nærliggende plejecenter, siger Peter Tholstrup og fortsætter:
– Da vi kommer ud, kan vi konstatere, at han er blevet stukket i benet med en kniv og derudover har været udsat for anden vold, siger han.
Det 18-årige offer meldes dog ikke i kritisk tilstand.
Kort før klokken 22 er Østjyllands Politi stadig til stede på Moselunden i Tilst.
Her efterforskes knivstikkeriet, hvor meget stadig er uklart.
Herunder motiv, årsag og potentielle mulige gerningsmænd, siger Peter Tholstrup.