ANNONCE
Opdatering:
Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har fredag aften opgraderet en risikomelding til et konkret varsel om voldsomt vejr.
Varslet er gældende fra fredag aften klokken 20.05 til lørdag morgen klokken 10.00.
DMI forventer i den periode tæt tåge eller rimtåge flere steder i Danmark, med sigtbarhed til under 100 meter.
– Tæt tåge kan forårsage en forøget risiko for trafikuheld. Kør forsigtigt, og vær opmærksom på, at transporttiden kan være længere end normalt, skriver DMI.
Original artikel:
Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har fredag udsendt en såkaldt risikomelding.
En risikomelding betyder, at vejret potentielt set kan udvikle sig og dermed blive voldsomt. Det kan også være, at det går den anden vej, og at vejret dermed ikke bliver voldsomt.
Risikomeldingen er gældende for den 2. januar fra klokken 04.00 til 10.00, hvor der er risiko for tæt tåge.
DMI skriver, at der er risiko for tæt tåge med en sigtbarhed under 100 meter.
Opstår der tæt tåge, øges risikoen for trafikuheld.
ANNONCE