ANNONCE
Opdatering:
Oprydningen er nu afsluttet.
Opdatering:
Nordsjællands Politi oplyser på Twitter, at Kongevejen i Helsingør by ikke længere er spærret for trafik.
Det er Helsingørmotorvejen til gengæld fortsat i sydgående retning.
Vejdirektoratet oplyser, at der er spærret mellem <3> Espergærde og <7> Kokkedal, og at man tidligst forventer motorvejen genåbnet kl. 12:00.
Original artikel:
Kongevejen i Helsingør er søndag formiddag smurt ind i olie mellem Helsingørmotorvejen og Flyndeborgvej. Det oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.
Ifølge Vejdirektoratet er der spærret for trafik på Helsingørmotorvejen mellem Espergærde og førstkommende rundkørsel af samme årsag.
Nordsjællands Politi oplyser, at trafikken fra Helsingørmotorvejen bliver ledt af ved afkørsel 3.
Det er uvist, hvor længe oprydningsarbejdet vil stå på.
Newsbreak.dk følger sagen …
ANNONCE