ANNONCE

Syv på sygehuset efter giftig brand

21. august 2020 13:20 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk og Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Brand udvikler kraftig og giftig røg.

Syv ansatte på virksomheden Ceropa er blevet kørt på hospitalet for at blive tjekket, da der er mistanke om, at de kan have været udsat for røgforgiftning i forbindelse med en voldsom brand fredag.

Se mere video hos Local Eyes

Branden udvikler kraftig og giftig røg, oplyser Fyns Politi på Twitter. Virksomheden har til huse på Græsholmvej 56 i Svendborg.

“Der er kraftig røgudvikling på stedet. Vi opfordrer til, at holde sig ude af røgen,” skriver politiet.

Politiet har valgt at afspærre Græsholmvej mellem Nordre Ringvej og Tværvej.

Fyns Politi skriver, at røgen kan være giftig. Derfor skal borgere i området søge indenfor, lukke døre, vinduer og ventilation og afvente nærmere fra politiet.

“Vinden er sydlig. Det betyder, at røgen blæser mod nord/nordvest. Den rammer et område med virksomheder. Er du i et område med røg, så søg væk eller gå indenfor og luk døre, vinduer og eventuel ventilation”, skriver Fyns Politi fredag eftermiddag.

Vinden blæser i skrivende stund i nordvestlig retning.

Newsbreak.dk følger sagen …

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu