ANNONCE

Bil forsvinder fra hovedvej efter uheld

23. august 2020 11:41 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Politi og redning er på stedet.

Bil forsvinder fra hovedvej efter uheld
Årsagen til uheldet er ukendt. Foto: Øxenholt Foto.

Århusvej i retning fra Aarhus mod Viborg, mellem frakørsel mod Sønder Rind og Rindsholm er søndag formiddag spærret for trafik.

Vejdirektoratet oplyser, at der er politi og redningsmandskab på stedet.

Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Claumarch, fortæller, at én bil er kørt galt, og at indtil flere personer er bragt på skadestuen.

Ifølge politiet er ingen kommet noget alvorligt til, men da der stadig er betjente på arbejde på stedet, har vagtchefen endnu ikke alle oplysninger.

Politiet forventer, at Aarhusvej er spærret for trafik i retning mod Viborg til omkring 12.30.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu