ANNONCE

44-årig mand fundet død

10. september 2020 14:28 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk og Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Østjyllands Politi undersøgte et dødsfald på en adresse i Randers.

44-årig mand fundet død
Et dødsfald på Mariagervej i Randers undersøges af politiet. Foto: Øxenholt Foto

Opdatering: 

Østjyllands Politi skriver på Twitter, at en 44-årig mand er fundet død på Mariagervej i Randers.

Politiet undersøgte tidligere torsdag dødsfaldet som mistænkeligt, og nu, man er færdige på stedet, konkluderer man, at der umiddelbart ikke er noget, der tyder på, at der er sket en forbrydelse i forbindelse med mandens død.

Mandens pårørende er underrettet.

Original artikel:

Østjyllands Politi er til stede på Mariagervej i Randers.

Her er politiet i gang med at undersøge et dødsfald.

Det oplyser politikredsen på Twitter.

Østjyllands Politi er ved at klarlægge, hvad der er sket, skriver politiet.

For nuværende har Østjyllands Politi ikke øvrige oplysninger om dødsfaldet.

Det er almen praksis, at politiet påbegynder en undersøgelse, hvis en person findes død, og dødsårsagen ikke umiddelbart kan fastlægges.

Newsbreak.dk følger sagen …

 

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu