ANNONCE

Flammer æder villa op

20. juli 2020 15:31 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Redningsmandskabet kæmper for at få styr på ilden.

Flammer æder villa op
Lige nu brænder det kraftigt i en villa i Smørum. Foto: Presse-fotos.dk.

Opdatering: En 48-årig mand er anholdt og sigtet for brandstifelse.

Læs mere HER.

Original artikel:

Lige nu brænder det kraftigt, ligesom der er røgudvikling, fra en brand i en villa på Hvedevej i Smørum.

– Da vi får meldingen klokken 13.41 lyder den på ‘overtændt villa’, siger David Borchersen, vagtchef ved Nordsjællands Politi, til Newsbreak.dk.

Det ser også – som du kan se længere ned i artiklen – voldsomt ud.

Beredskab Øst har da også skrevet på Twitter, at branden er kraftig – og der er sendt ekstra assistance til stedet fra flere stationer.

Brandfolkene kæmper lige nu med at få slukket ilden.

– Vi har fået fat i husets to beboere, de var ikke til stede, siger Borchersen.

Da villaen stadig brænder, har det dog endnu ikke været muligt at få huset undersøgt for eventuelle personer.

Vagtchefen fortæller, at når ilden er slukket, vil teknikerne rykke ind for at fastslå en årsag til branden.

Han siger dog også, at det kan give problemer, når en brand har været så voldsom, som det her er tilfældet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu