ANNONCE

Ung mand stukket ned med kniv på åben gade

22. juni 2020 17:02 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Politiet har afspærret området.

Politiet er lige nu massivt til stede i Industriparken/Malmparken i Ballerup.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter.

Her skriver politiet videre, at det kort før klokken 14 fik en anmeldelse om, at en person var stukket med en kniv.

Den person er en 22-årig mand.

Han er kørt på sygehuset og er uden for livsfare.

Politiet har afspærret området, og nu skal motiv og hændelsesforløb undersøges nærmere.

Det er ikke umiddelbart noget, der tyder på, det skal være et bandeopgør.

Derudover opfordrer politiet eventuelle vidner til at ringe på telefonnummer 114.

Trods gentagne forsøg har det ikke været muligt for Newsbreak.dk at få kontakt til Københavns Vestegns Politi. På Twitter står da også, der ikke er flere oplysninger på nuværende tidspunkt.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu